Clairvoyant healing
En unik kombination af healing, clairvoyant rådgiving og samtale
Balance og flow er kroppens og sindets naturlige tilstand, men af forskellige årsager bliver vi ind i mellem "skubbet ud af kurs" - og her hjælper healingen med at genetablere (og vedligeholde) vores balance og flow, så vi kommer tilbage til (og forbliver i) ligevægt.
Energihealing bygger på den urgamle viden om, at der eksisterer en livskraft, en underliggende strøm af energi, som ikke kun gennemstrømmer den fysiske krop, men også strækker sig ud over denne. Denne livsenergi forbinder de fire planer, vi som mennesker indeholder: det fysiske plan, det mentale plan, det følelsesmæssige plan og det spirituelle plan. Dette betyder bl.a., at en blokering eller stagnering i energien ét sted (f.eks. på det følelsesmæssige plan) kan give symptomer et andet sted i vores energisystem (f.eks. fysisk smerte i kroppen).
Energihealing er således en holistisk behandlingsform, altså en behandling som omfatter hele mennesket og dermed sammenhængen mellem det fysiske, mentale, følelsesmæssige og spirituelle. Healingen finder ind til og behandler årsagen til din tilstand/ubalance/sygdom i stedet for kun at behandle symptomerne. Og den kan derfor være med til at forebygge sygdom og fremme velvære samt være en hjælp ved lidelser og tilstande, hvor konventionel medicin ikke slår til; f.eks. ved kronisk smerte, kronisk sygdom og ved psykiske og følelsesmæssige belastninger og traumer.
Det får du:
Den healing, du får hos mig, er en unik kombination af source energy healing, clairvoyant rådgivning og samtale.
Alle behandlinger inkluderer således en samtale, hvor vi taler om healingen, og hvor du får min feedback sammen med eventuelle clairvoyante beskeder relateret til den. Du får også nogle lettilgængelige redskaber og gode råd til ting, du kan gøre i hverdagen for at understøtte den proces, som healingen har igangsat i dig.
Healingen virker balancerende på hele dig - fysisk, mentalt og følelsesmæssigt - og den har derfor positiv effekt på de fleste tilstande. Den opløser blokeringer og spændinger, får stagneret energi til at flyde frit igen og kan, hvor det er påkrævet, opløse karmiske bindinger og uhensigtsmæssige mønstre og overbevisninger.
Da det er en intuitiv behandlingsform, vil healingen altid være tilpasset dig og din situation/tilstand, på netop det tidspunkt, hvor du modtager den. Derfor vil to behandlinger aldrig være (eller føles) helt ens.
For alle gælder dog, at healingen aktiverer kroppens egen helbredelsesevne, booster hele energisystemet og balancerer både krop og sind. Healingen bringer dig i tættere kontakt med hvem du er, og livet som helhed føles tættere på: mere intenst, dybere og rigere.
Herudover oplever mange, at healingen bl.a.:
-
Lindrer søvnløshed, tankemylder og symptomer på stress.
-
Løsner op for spændinger både fysisk, mentalt og følelsesmæssigt.
-
Støtter immunforsvaret.
-
Hjælper kroppen at restituere efter pressede situationer.
-
Reducerer smerter og lindrer betændelsestilstande i kroppen.
-
Understøtter medicinske forløb og mindsker bivirkninger.
-
Styrker kroppens naturlige helbredelse.
-
Løfter det generelle energiniveau og giver overskud.
-
Giver dyb afspænding, velvære og ro.
-
Hjælper med at navigere gennem svære beslutningsprocesser.
Healingen har ingen bivirkninger, intet religiøst tilhørsforhold og kan bruges af både børn og voksne, raske og syge. Healingen erstatter ikke lægebehandling, men understøtter konventionelle såvel som alternative behandlinger, og den kan med fordel benyttes i kombination med disse.
Jeg bliver ind i mellem spurgt, om effekten af en energihealing ikke afhænger af, hvorvidt man tror på det. Men at give og modtage healing, handler ikke om tro. På samme måde som at vi ikke behøver at tro på elektricitet for at kunne tænde lyset i loftet. Energien bevæger sig hele tiden i kroppen, i sindet og i vores omgivelser, og vi har hver især en naturlig evne til at læse den og arbejde med den. At modtage healing kræver således ikke tro, men blot et ønske om og vilje til at opleve og tage imod.
Hvor mange behandlinger skal jeg have?
Allerede efter første session vil healingen medføre en positiv ændring i dig. 1-2 behandlinger kan derfor hurtigt gøre en forskel, hvis det, du har brug for, er et energiboost og mere overskud i hverdagen. Hvis du ønsker et dybere og mere permanent resultat, og ikke mindst ved mere kroniske tilstande, anbefaler jeg dog altid, at du får 4 behandlinger i træk, så tæt på hinanden som muligt (helst indenfor 10-14 dage).
Energien får på denne måde optimale vilkår for at arbejde med de relevante ubalancer, og du får et stort skub fremad i den retning, der er den rigtige for dig. Efterfølgende kan der - især ved mere kroniske tilstande - være behov for en eller flere opfølgende behandlinger.
Få en gratis og uforpligtende samtale
Hvis du gerne vil høre lidt mere om den clairvoyante healing, jeg tilbyder, og hvordan den kan hjælpe netop dig, kan du til enhver tid få en gratis og helt uforpligtende samtale. Skriv til mig, så aftaler vi et tidspunkt, hvor vi ringes ved.

Fysisk healing
med samtale og clairvoyant rådgiving
Alle fysiske behandlinger inkluderer en samtale, hvor vi taler om healingen, og hvor du får min feedback sammen med eventuelle clairvoyante beskeder relateret til den. Du får også nogle lettilgængelige redskaber og gode råd til ting, du kan gøre i hverdagen for at understøtte den proces, som healingen har igangsat i dig.
Hvordan foregår det?
Under selve healingen ligger du fuldt påklædt på en briks med et tæppe over dig. Healingen foregår ved, at jeg nænsomt placerer hænderne i en serie håndpositioner fordelt over hoved og krop i en bestemt rækkefølge, der tilgodeser vitale organer og meridianbaner.
Behandlingen finder sted hos LifeFlow i Lyngby.

Fjernhealing
med samtale og clairvoyant rådgiving
En fjernhealingsession består af fjernhealing (30 min) samt efterfølgende samtale (30 min), hvor vi taler om healingen, og du får min feedback sammen med eventuelle clairvoyante beskeder relateret til healingen. Du får også nogle lettilgængelige redskaber og gode råd til ting, du kan gøre i hverdagen for at understøtte den proces, som healingen har igangsat i dig.
Effekten af en fjernhealing er den samme som ved en fysisk healing.
Hvordan foregår det?
Fjernhealingen foregår på et i forvejen aftalt tidspunkt, og jeg sender dig en sms umiddelbart inden, jeg går i gang - og igen når healingen er overstået. Herefter ringer jeg dig op, og du får min feedback.
I den tid healingen varer, anbefaler jeg, at du ligger uforstyrret og slapper af, gerne med lukkede øjne og et tæppe over dig.

Healing af børn
Børn er meget modtagelige overfor healing og kan, uanset alder, heales præcis som voksne.
Healing kan hjælpe dit barn med at finde indre ro og give et pusterum fra hverdagens krav og høje tempo. I pressede situationer kan healing hjælpe barnet til større mentalt og følelsesmæssigt overskud.
Healing kan dulme vrede, højne tolerancetærsklen, løsne op for spændinger og skabe balance. Det kan også hjælpe dit barn ved fysiske skavanker, som smertelindring eller som støtte til medicinsk behandling.
Det er meget vigtigt for mig, at børnene hygger sig og føler sig trygge, når de bliver healet hos mig, og jeg tilpasser altid behandlingen til det enkelte barn. En behandling varer mellem 30-60 minutter inkl. samtale før og efter selve healingen.
Hvordan foregår det?
Vi begynder med en kort samtale, hvor du som forælder normalt også deltager. Her taler vi (på barnets præmisser) om, hvorfor barnet er kommet, og jeg fortæller lidt om, hvad healing er, og hvordan det foregår. Naturligvis tilpasset barnets alder, så han/hun føler sig set og hørt og ikke mindst tryg.
Under selve healingen ligger barnet fuldt påklædt på en briks med et tæppe over sig. Healingen foregår ved, at jeg nænsomt placerer hænderne på barnets hoved og krop. Normalt nyder børnene healingen, slapper fuldstændig af og falder måske endda i søvn.
Jeg afslutter behandlingen med en snak med barnet om healingen; vi taler om, hvordan healingen føltes, hvordan han/hun har det nu, og jeg besvarer de spørgsmål, barnet måtte have.
Behandlingen finder sted hos LifeFlow i Lyngby.
Har du spørgsmål?
Det er vigtigt for mig, at du som forælder føler dig tryg ifm healing af dit barn. Jeg vil derfor meget gerne tale med dig inden behandlingen, så du kan fortælle mig lidt om barnets situation og samtidig få mulighed for at stille alle de spørgsmål, du måtte have. Du får også altid tilbudt en opfølgende samtale i dagene efter healingen.
Hvis du har nogle spørgsmål omkring healing af dit barn, er du til enhver tid velkommen at kontakte mig, så vi kan tale om netop dit barns situation, og hvad der vil være det bedste at gøre for ham/hende.

Situationshealing
En situationshealing er, som navnet siger, en healing af en specifik situation - f.eks. en planlagt operation, en rejse, et møde eller en eksamen. Den kan også bruges til at heale relationer som f.eks. anspændte situationer i familien, i venskaber eller på en arbejdsplads.
Hvordan foregår det?
En situationshealing foregår som fjernhealing og kræver ikke noget af dig, mens den står på, eller når den skal virke. Vi begynder altid med en samtale eller mailudveksling, hvor du beskriver den specifikke situation, du ønsker healet, og hvor jeg får de oplysninger, jeg skal bruge til healingen.
